Det giver mig så meget at se og opleve de cirkler, fælleskaber, grupper, steder, hvor der er meditationer, bøn, og ting, der bliver delt nu med mange til at nære og give healing og inspiration flere gange om ugen. Nogle af de her sammenhænge er lokale, nogle globale…og de er her, de sker, der bliver delt og der bliver givet og det gør mig så glad, glad, taknemlig, rørt.
Det er så fuldt af mening for mig at mennesker alle vegne nu giver fra et dybt, dybt sted i sig selv til hindanden og til mange, frit. Det er inderlig inspirerende at få lov at være med til.
Jo, der er ting, der er besværlige for mig at gennemføre, som jeg gerne vil i mit eget liv, men det er min personlige proces og mega indre vokseværk…
Som jeg ser det, er vi også i en tid… hvor mange pludselig får tid foræret. Der er begrænsninger på ting, vi ellers plejer at gøre. Men vi har på sin helt egen måde fået tid foræret. Som fordi vi skal holde fysisk afstand, er tid, der er helt oplagt at bruge til indre arbejde, fordybelse, kreativitet…hvad der end giver mening indeni.
Tid til lige dét, vi i vores almindelige dagligdag så tit ikke synes vi har tiden til…den har vi nu. Og det er helt særligt. Det står os frit for at vælge stilheden og dens kraft om vi vil det, selv om vi også har et helt almindeligt liv. Det synes jeg er helt unikt om tiden lige nu.