Alle forfattere, skribenter, kreativt skrivende skriver med sig selv som råmateriale.
Det er den skrivendes egen personlighed, karakter, væremåde, følelsesliv, bevidsthed, der skrives fra.
Om man kalder det underbevidsthed, personlig erfaring, del-personligheder, eneagrammet, hukommelse fra tidligere liv eller andet, afhænger helt af, hvordan man ser på sig selv og livet – af hvad der er sandt for en, om hvordan det hele er skruet sammen.
Eftersom jeg ved siden af at være skribent også er psykoterapeut og healer, må jeg sige – at det ikke har en skid med personlighedsspaltning at gøre, når et kreativt menneske – hvadenten man er forfatter eller skuespiller – oplever, at en karaktér er insisterende i ens indre.
Det handler helt enkelt om, at man, når det sker, kan integrere noget væsentligt indeni og dermed i sit liv ved at tage sig af – lytte til, undersøge, beskrive, hvad ens udtryk nu er – hvad den karakter udtrykker, viser, bærer frem i lyset. Vil bevidstgøres.
At være et kreativt menneske indebærer man har nemmere adgang til ens eget underbevidsthed – af den enkle årsag, at det er en del af ens råmateriale og arbejdsressource.
Dette er en stor udfordring for langt de fleste kreative mennesker. Især hvis man slet ikke ved, hvorfor man føler sig oversvømmet af noget i ens eget indre eller begriber, hvad man skal stille op med det, der måske pludseligt sker indeni. Konsekvensen kan være, at man må dulme eller bedøve, for at hele molevitten ikke er for meget for en…hvilket gør, at man mister sig selv til et misbrug.
Lærer man, hvordan man kan møde en direkte adgang man har til sin underbevidsthed. Og lærer man, om at kunne træde et skridt tilbage indeni og være først og fremmest en iagttager af, hvad det er, der sker inde i en. Bliver dette mindre og mindre overvældende og istedet til en nysgerrig undersøgelse. Af hvad det er, der viser sig og hvad det mon betyder.
Når man kan se på det, der dukker op indeni en, lytte til det, være med det…kan man også nå til at kunne favne det. Og sidenhen kunne integrere det, så det bliver en naturlig del af en selv og ens liv. En større adgang til ens underbevidsthed kan vise sig at være en kilde, som får ens kreativitet til at sprudle, igen og igen…hvilket er, om noget, en gave.