På en T-shirt jeg har står: “It takes all kinds to make a world.” Det synes jeg ville være godt om alverdens ledere og befolkninger kom i tanke om rundt omkring i verden.
Langt de fleste mennesker glemmer, at vi alle sammen er her – og reelt allesammen er lige værdige.
Al snakken om, at vi bliver flere og flere mennesker til at dele de ressourcer, vi har på jorden…synes jeg personligt handler langt, langt mere om HVEM, der har langt, langt de fleste ressourcer, og HVEM, der lever på fattigdomsgrænsen, eller måske overlever langt under den.
Sandheden er, at meget få mennesker sidder på enormt meget af denne verdens ressourcer… og uendeligt mange mennesker er nødsaget til at se, om de overlever på fattigdommens yderste overdrev…om de overhovedet får mad imorgen, dag efter dag.
Neale Donald Walsch skrev for nogle år siden en bog, der især handlede om, at politik og de måder, vi styrer vores samfund og lande på, dybest set handler om hvilke værdier vi har.
Politik handler reelt om, hvordan vi lever vores spiritualitet i praksis. Om vi er villige til at dele.
Hvordan deler vi vores ressourcer….om vi deler dem? Eller ej. Jeg kunne ikke være mere enig i dette. Spørgsmålet er hvad oplever vi hindanden er værd som mennesker? Og også, hvordan tillader vi os i realiteten at behandle hindanden i verden? En verden, hvor der ikke er noget sted, der er “væk” og hvor alt, hvad vi alle sammen gør – eller ikke gør – har indflydelse på, hvordan alt hænger sammen eller falder fra hindanden.