I disse dage er jeg rolig, læner mig meget ind i mine spirituelle rutiner. Arbejdsmæssigt er glad, glad ved, at jeg skriver mere. 

Som jeg ser tiden nu, skal vi alle være opmærksomme på, hvad vi hver i sær er med til at sprede. Selvfølgeligt skal vi være omhyggelige og opmærksomme på al sund fornuft og alle sundhedsfremmende gode råd og super hygiejne, så meget vi kan. 

Har vi overskud til det, skal vi være mega bevidste om, at frygt, bekymring, stress og lign smitter meget mere end noget andet. Så. Hvad vi end har brug for at gøre, for at lade være med at være bange, det skal vi tage hånd om. 

Det, vi ved gør os trygge og giver ro indeni os, det skal vi gøre. Hver dag. Det gør jeg hvad jeg kan for. Vi taler om det hjemme og jeg taler om det når jeg arbejder.

Pas godt på dig og lad os tage os godt af hindanden og tage de hensyn vi kan. Vær kærlig. Det er altid muligt på en eller anden måde.