Tiden føles enestående, banebrydende, som en fødsel. Fødsler ikke kan kontroleres. De er i sagens natur fulde af kraft, livskraft men også dødskraft..for kvinden i fødsel vil ikke længere sidenhen være hende, hun var før fødslen. 

Jeg mærker tiden med ydmyghed, taknemlighed og vokseværk. Og mega respekt for og rørt over livet, livets intelligens og kærlighedens kraft… at vi er med til noget, vi har ventet på meget længe. Jeg har megen indre vokseværk, det tror jeg mange har, sammen med en stærk oplevelse af, at vi kommer til at bruge alt hvad vi har lært . 

Tiden er til, at vi dropper fortiden. Det, der er for småt, eller ikke længere er sandt. Det, der ikke mere er vigtigt, relevant eller egentlig længere hvem vi er. Jeg gør mig umage med at bruge min skelneevne, intuition, hvad jeg har lært, og med at sige ja til det, der kalder på mig. Der bliver kaldt på os alle sammen, det er der blevet før, og nu, nu er det højt og intenst…

Hvad var det lige, vi ville, da vi kom her? Hvad var det, vi ønskede at bidrage med? Hvad var det lige, der er så nemt og så enkelt for os hver især… at det selvfølgeligt var lige netop det, vi ville gøre, skabe, give en masse af vores tid og energi til, når vi kom hertil… og blev store nok? 

Mange gange sker det, at vi ikke kan huske hvad vi ville eller er bevidste op det. Mange gange bliver vi optaget af alt muligt andet, når vi lander her. Eller tror, det er svært at genkalde os, hvad vi egentlig er skruet sammen til…

Det er for alvor blevet indlysende klart for mig, at livet handler om, at virkeliggøre og dele, hvad der er nemt og naturligt for hver enkelt af os. Måske så nemt og fuldkommen naturligt, at vi tager det for givet og ikke regner det for noget fordi…”det kan jeg jo bare…” Jamen livet virker! Livet er livs intelligent. Vi er ment til at gøre det, vi elsker. Som wonder of wonders typisk er det, vi også er vildt gode til .

Det handler om, at give os af med, hvad vi elsker. Hvad der får vores hjerte til at banke. Af glæde, med glæde. Det, som vi kan blive ved med i timevis, dage, uger, eller i årevis – uden at det føles belastende eller forkert. Fordi det giver mening. Fordi det er meningsfyldt for os at gøre det, også selv om vi gør det i mange timer. Når noget er meningsfyldt, åbner vores hjerter endnu mere. Det er det, der gør vi folder os ud og bidrager helt naturligt til andre, hvor vi end er.

Det er tid til at vi lader kærlighed bestemme. Hvad vi gør, hvad vi bruger tid på, hvor vi er, hvem vi er med. Det er tid til at kærlighed er med i alt, hvad vi gør. Jeg er barn af 60´erne og er stadig vild med Beatles…John Lennon sagde blandt en del andet godt: ”…The answer is love. You know this for sure.” Ja. Så enkelt er det. Også nu.