A Space In The Heart

En blog af Sibila Reventlow

Side 2 af 2

Vi er med til en fødsel nu

Tiden føles enestående, banebrydende, som en fødsel. Fødsler ikke kan kontroleres. De er i sagens natur fulde af kraft, livskraft men også dødskraft..for kvinden i fødsel vil ikke længere sidenhen være hende, hun var før fødslen. 

Jeg mærker tiden med ydmyghed, taknemlighed og vokseværk. Og mega respekt for og rørt over livet, livets intelligens og kærlighedens kraft… at vi er med til noget, vi har ventet på meget længe. Jeg har megen indre vokseværk, det tror jeg mange har, sammen med en stærk oplevelse af, at vi kommer til at bruge alt hvad vi har lært . 

Tiden er til, at vi dropper fortiden. Det, der er for småt, eller ikke længere er sandt. Det, der ikke mere er vigtigt, relevant eller egentlig længere hvem vi er. Jeg gør mig umage med at bruge min skelneevne, intuition, hvad jeg har lært, og med at sige ja til det, der kalder på mig. Der bliver kaldt på os alle sammen, det er der blevet før, og nu, nu er det højt og intenst…

Hvad var det lige, vi ville, da vi kom her? Hvad var det, vi ønskede at bidrage med? Hvad var det lige, der er så nemt og så enkelt for os hver især… at det selvfølgeligt var lige netop det, vi ville gøre, skabe, give en masse af vores tid og energi til, når vi kom hertil… og blev store nok? 

Mange gange sker det, at vi ikke kan huske hvad vi ville eller er bevidste op det. Mange gange bliver vi optaget af alt muligt andet, når vi lander her. Eller tror, det er svært at genkalde os, hvad vi egentlig er skruet sammen til…

Det er for alvor blevet indlysende klart for mig, at livet handler om, at virkeliggøre og dele, hvad der er nemt og naturligt for hver enkelt af os. Måske så nemt og fuldkommen naturligt, at vi tager det for givet og ikke regner det for noget fordi…”det kan jeg jo bare…” Jamen livet virker! Livet er livs intelligent. Vi er ment til at gøre det, vi elsker. Som wonder of wonders typisk er det, vi også er vildt gode til .

Det handler om, at give os af med, hvad vi elsker. Hvad der får vores hjerte til at banke. Af glæde, med glæde. Det, som vi kan blive ved med i timevis, dage, uger, eller i årevis – uden at det føles belastende eller forkert. Fordi det giver mening. Fordi det er meningsfyldt for os at gøre det, også selv om vi gør det i mange timer. Når noget er meningsfyldt, åbner vores hjerter endnu mere. Det er det, der gør vi folder os ud og bidrager helt naturligt til andre, hvor vi end er.

Det er tid til at vi lader kærlighed bestemme. Hvad vi gør, hvad vi bruger tid på, hvor vi er, hvem vi er med. Det er tid til at kærlighed er med i alt, hvad vi gør. Jeg er barn af 60´erne og er stadig vild med Beatles…John Lennon sagde blandt en del andet godt: ”…The answer is love. You know this for sure.” Ja. Så enkelt er det. Også nu.

Dette er en særlig tid

Det giver mig så meget at se og opleve de cirkler, fælleskaber, grupper, steder, hvor der er meditationer, bøn, og ting, der bliver delt nu med mange til at nære og give healing og inspiration flere gange om ugen. Nogle af de her sammenhænge er lokale, nogle globale…og de er her, de sker, der bliver delt og der bliver givet og det gør mig så glad, glad, taknemlig, rørt.

Det er så fuldt af mening for mig at mennesker alle vegne nu giver fra et dybt, dybt sted i sig selv til hindanden og til mange, frit. Det er inderlig inspirerende at få lov at være med til.

Jo, der er ting, der er besværlige for mig at gennemføre, som jeg gerne vil i mit eget liv, men det er min personlige proces og mega indre vokseværk…

Som jeg ser det, er vi også i en tid… hvor mange pludselig får tid foræret. Der er begrænsninger på ting, vi ellers plejer at gøre. Men vi har på sin helt egen måde fået tid foræret. Som fordi vi skal holde fysisk afstand, er tid, der er helt oplagt at bruge til indre arbejde, fordybelse, kreativitet…hvad der end giver mening indeni.

Tid til lige dét, vi i vores almindelige dagligdag så tit ikke synes vi har tiden til…den har vi nu. Og det er helt særligt. Det står os frit for at vælge stilheden og dens kraft om vi vil det, selv om vi også har et helt almindeligt liv. Det synes jeg er helt unikt om tiden lige nu.

Mette Frederiksen is handling this extremely well!


The way this current Corona virus crisis is being managed by our leadership and by our entire country – is courageous, clear, compassionate, effective. This is admirably well done, by our new prime minister, her government, all professionals involved and the spirit of community and all-inclusiveness that quite naturally is every where in this country – I truly love this about Denmark.

Yeah…the weather sucks here for somebody like me…but Im deeply thankful life brought me to live here. I´ve learned so deeply much here. Denmark has its negatives and positives…just like any other country. Starting my life in Lisbon, Portugal, it has been a mighty challenge for me too deal with so much less daylight and so much more rain and cold weather on a yearly basis than what I took for granted in my first 9 years in Lisbon many years ago.

In a lot of years recently I was challenged by how much racism influenced our former government here. But every countrys collective consciousness is showing what needs to be healed. This seems like it is part of what we all are called to look at and deal with – all over our world.

When it comes to the gifts about being in Denmark, Im really, really giving thanks for them now… There is a natural assumption that “…of course we all take care of each-other and solve things for the best of us all, together…” that is extremely up front in how the country is being led at the moment…which is very moving to be part of.

An Imagined Letter from Covid-19 to Humans

from Science and Nonduality Conference

Stop. Just stop.
It is no longer a request. It is a mandate.
We will help you.

We will bring the supersonic, high speed merry-go-round to a halt 
We will stop
the planes
the trains
the schools
the malls 
the meetings
the frenetic, furied rush of illusions and “obligations” that keep you from hearing our 
single and shared beating heart,
the way we breathe together, in unison.
Our obligation is to each other,
As it has always been, even if, even though, you have forgotten.

We will interrupt this broadcast, the endless cacophonous broadcast of divisions and distractions, 
to bring you this long-breaking news:
We are not well. 
None of us; all of us are suffering. 
Last year, the firestorms that scorched the lungs of the earth
did not give you pause. 
Nor the typhoons in Africa,China, Japan.
Nor the fevered climates in Japan and India. 
You have not been listening. 
It is hard to listen when you are so busy all the time, hustling to uphold the comforts and conveniences that scaffold your lives. 
But the foundation is giving way,
buckling under the weight of your needs and desires. 
We will help you.
We will bring the firestorms to your body
We will bring the fever to your body
We will bring the burning, searing, and flooding to your lungs 
that you might hear:
We are not well. 

Despite what you might think or feel, we are not the enemy.
We are Messenger. We are Ally. We are a balancing force.
We are asking you:
To stop, to be still, to listen;
To move beyond your individual concerns and consider the concerns of all;
To be with your ignorance, to find your humility, to relinquish your thinking minds and travel deep into the mind of the heart;
To look up into the sky, streaked with fewer planes, and see it, to notice its condition: clear, smoky, smoggy, rainy? How much do you need it to be healthy so that you may also be healthy? 
To look at a tree, and see it, to notice its condition: how does its health contribute to the health of the sky, to the air you need to be healthy?
To visit a river, and see it, to notice its condition: clear, clean, murky, polluted? How much do you need it to be healthy so that you may also be healthy? How does its health contribute to the health of the tree, who contributes to the health of the sky, so that you may also be healthy? 

Many are afraid now. 
Do not demonize your fear, and also, do not let it rule you. Instead, let it speak to you—in your stillness, 
listen for its wisdom. 
What might it be telling you about what is at work, at issue, at risk, beyond the threats of personal inconvenience and illness? 
As the health of a tree, a river, the sky tells you about quality of your own health, what might the quality of your health tell you about the health of the rivers, the trees, the sky, and all of us who share this planet with you? 

Stop. 
Notice if you are resisting. 
Notice what you are resisting. 
Ask why. 

Stop. Just stop.
Be still. 
Listen. 
Ask us what we might teach you about illness and healing, about what might be required so that all may be well.
We will help you, if you listen.

En god ven har lige delt dette brev med mig…og jeg synes ganske enkelt, brevet er… fuld af lys. 

Det taler klart, enkelt og kraftfuldt om det, jeg synes er væsentligt, om så mange som muligt af os nu tager ind, tager os af og tager hånd om. På den måde, der er naturlig og lige til for os hver især.

Jeg er taknemmelig for, at brevet kom min vej og håber, du tager det ind og bruger det som det resonerer sandt for dig.

I dag…

I disse dage er jeg rolig, læner mig meget ind i mine spirituelle rutiner. Arbejdsmæssigt er glad, glad ved, at jeg skriver mere. 

Som jeg ser tiden nu, skal vi alle være opmærksomme på, hvad vi hver i sær er med til at sprede. Selvfølgeligt skal vi være omhyggelige og opmærksomme på al sund fornuft og alle sundhedsfremmende gode råd og super hygiejne, så meget vi kan. 

Har vi overskud til det, skal vi være mega bevidste om, at frygt, bekymring, stress og lign smitter meget mere end noget andet. Så. Hvad vi end har brug for at gøre, for at lade være med at være bange, det skal vi tage hånd om. 

Det, vi ved gør os trygge og giver ro indeni os, det skal vi gøre. Hver dag. Det gør jeg hvad jeg kan for. Vi taler om det hjemme og jeg taler om det når jeg arbejder.

Pas godt på dig og lad os tage os godt af hindanden og tage de hensyn vi kan. Vær kærlig. Det er altid muligt på en eller anden måde.

Nyere indlæg »